I Lokalråd 4262 havde vi lige som Karrebæk Lokalråd, Tappernøje og Omegn Lokalråd, Næstved Vestegn og Fensmark Lokalråd, håbet at vi kunne få vores lokale skolenavne tilbage igen.
Vores lokale skole i Sandved er bygget som Grønbroskolen i 1997. Men i 2011 hvor Fuglebjerg Skole og Grønbroskolen blev fusioneret, skiftede skolen eller skolerne navn til Borup Ris Skolen. Det blev brugt penge på at ændre skilte, brevpapir osv. hele vejen rundt.
Skolen havde nu fået nyt navn og det varede ind til august 2016, hvor 17 skoler blev til de nuværende 6 skoler. Fuglebjerg Skole og Grønbroskolen fik nyt navn igen. Lille Næstved Skole, afd. Sandved og for Fuglebjerg Skole, blev det Lille Næstved Skole, afd. Fuglebjerg. Igen skulle der bruges penge på nye skilte osv. 100.000 – 130.000 kr. kostede det pr. skole.
På baggrund af en henvendelse fra en borger, der ønskede, at navnene på skolernes afdelinger var mere lokalt forankrede, besluttede Børne- og Skoleudvalget den 14. april 2020 at sende forslaget i høring.
Administrationen indstillede til, at skolernes afdelinger skulle bevarer deres nuværende navne, med begrundelsen at en ændring ville koste ca. 1 million kr. 12 af høringssvarene ønskede ligeså, at skolernes afdelinger bevarede deres nuværende navne. Det var bl.a. Fladså Lokalråd samt skoleafdelinger. Så med baggrund i det, besluttede Børne- og Skoleudvalget den 8. juni, at godkende administrationens indstilling. Høringssvar kan læses via overstående link.
Skolen i Sandved, set fra p-pladsen.
Logoet til højre er Grønbroskolens logo, der illustrerer en grøn bro, vandet der løber under og en blå himmel. Gengivet fra et papir her under. Logoet til venstre var den efterfølgende Borup Ris Skolen. Det logo er i dag fjernet fra facaden. Mens det oprindelige stadig hænger på sin plads.