4262 Sandved er et aktivt postnummer, bestående af landsbyerne Sandved, Tornemark, Nyrup, Arløse, Hårslev, Kvislemark og Skafterup. Vi bor lige midt i det hele, med hele verden som nabo og med masser af frisk luft og godt samvær – og naturen lige udenfor byskiltene.
Arløse Landsbylaug – www.arloese.dk – Oplysninger om medlemskab på siden.
Hårslev Landsbylaug – www.haarslevlandsby.dk – Oplysninger om medlemskab på siden.
Tornemark Landsbylaug – Oplysninger om medlemskab på FB siden.
Sandved, Nyrup, Kvislemark og Skafterup – Har ikke et Landsbylaug.
4262 Sandved ligger i Næstved Kommune – 26 km. fra Næstved og 25 km. fra Slagelse. Indenfor 20 minutters kørsel har du adgang til en masse jobmuligheder i f.eks. Fuglebjerg, Skælskør, Slagelse, Sorø, Næstved eller Korsør. Og inden for 30-60 minutter når du både Ringsted, Vordingborg, Holbæk, Nyborg og Roskilde. Vi bor 74 km. Fra Nykøbing Falster, 93 km. fra Odense og 97 km. fra København. Se mere info på 4262sandved.dk
Vi har dygtige dagplejere og et par dejlig børnehave og en skole. Den lokale skole i Sandved, går fra 0-6 klasse. Hvor efter man kan vælge Folkeskolen i Fuglebjerg eller Privatskolen på Hindholm der begge dækker 0-9 klasse. Grønbrohallen, vores lokale Idrætshal ligger ved siden af skolen i Sandved.
Sandved-Tornemark Idrætsforening (STIF) er en meget aktiv idrætsforening, og som det ligger i navnet, en sammenlægning af idrætsforeningerne i Sandved og Tornemark. som har slået sig sammen med de nærmeste landsbyer. Sandved Idrætsforening blev oprettet i 1928, mens Tornemark Idrætsforening blev oprettet i 1935. Sammenlægningen blev en realitet i 1972.
Der manglede dog en fælles hal, midt mellem de to byer. Fuglebjerg Kommune kunne ikke hjælpe, så fra 1985 igangsatte men en indsamling hos lokale borgere, her fik man samlet de nødvendige 103.000 kr. sammen og hallen kunne indvies i 1987. Foruden hallen er der udendørs anlæg til tennis, fodbold og håndbold.
I 2023 er der opsat 3 stk. ladestandere på hallen og skolens p-plads. Jf. Clever, så er der tale om “type 2 AC 23.04 kW” De er allerede taget i brug og derfor kan man sige at 4262 Sandved nu har fået tankstation igen.
Der er meget kort afstand til flere naturskønne områder, hvis man fx holder af cykling eller lange gåture – Fodsporet (gå- og cykelsti) går lige igennem Sandved. Fra Sandved, forbi Tornemark og til Nyrup er der skov.
Starter man ved købmanden i Sandved og går mod Hårslev og Dalmose på fodsporet, så vil man inden Hårslev møde denne fine shelterplads. Tilsvarende vil man, hvis man går mod Hyllinge, møde en lidt større shelterplads når man er gået over vejen i Hyllinge og er kommet forbi legepladsen.
Vi har en fin og velfungerende Let Køb i Sandved og inden for få minutters kørsel er der både tankstation og vaskehal. Vi har bl.a. grillbar, efterskole, frisør og mekaniker.
Vores lokale fjernvarmeværk leverer varmt vand til over 300 husstande. Det startede med gas, men er blevet udvidet med halmvarmeværk og solfangere, der nu står for den primære drift.
I Sandved har vi en aktiv borgerforening med fokus på sociale arrangementer. Rundt omkring i byerne, er der Landsbylaug og for hele området har vi Lokalråd 4262, som på tværs af foreninger, arbejder for byernes videre udvikling.
Vil du bo i 4262 Sandved, får du boligen til attraktiv pris!
Der er dejlige boliger til salg i 4262 Sandved og attraktive og billige byggegrunde (150.000-300.000 kr.). Endvidere er der attraktive erhvervsmuligheder med gode tilkørselsforhold til de større byer i vores nærområde. E20 motorvejen ved Slagelse, Korsør, Sorø eller Ringsted. Og E47 motorvejen lidt uden for Næstved.
Seneste nyt fra Næstved Kommune.
Kom en tur til 4262 Sandved og kig – I skal være hjertelig velkomne!