Tilflytter til 4262 Sandved

Er du lige flyttet til 4262 Sandved, eller overvejer du at bosætte dig her i vores fantastiske område, kan du finde god information på denne side.

Borgerservice Næstved Kommune

Børn, Dagtilbud, Baby, Skole og Uddannelses vejledning

Ungdomsskole

Næstved Kommune (Hvor vi hører til) er Danmarks 15. største kommune målt på indbyggertal. Udenfor København bor vi i Sjællands næststørste kommune.

Hvordan bliver man en god tilflytter?

Vi har talt med nogle tilflyttere til området og konklusionen er klar. Hvis man vil være en del af lokalområdet, må man involvere sig. Begge tilflytter vi har talt med, har meldt sig ind i forskellige foreninger og bestyrelser og den vej igennem, skabt sig et netværk. Et medlemskab af foreninger eller mindre bestyrelser, behøver ikke være tidskrævende.

Et medlemskab hos Spejderne, Idrætsforeningen giver hurtigt nogle kendte ansigter, når man bevæger sig rundt i området. Går børnene til spejder eller gymnastik, vil man her igennem også som forældre, møde nye mennesker, til årets forskellige arrangementer, mens børnene kan få gode venner for livet.

Følg med i hvad der sker lokalt. Relevante Facebook Sider/Grupper:

Lokale facebook grupper/sider.

Sandved Egnen (4262)
Tornemark Landsbylaug

I Næstved kommune har vi humor

Tilbage i 2017/2018 blev der brygget på en Nabo i Næstved Kommune video. Den er egentlig ret sjov, hvis man kan relatere lidt, til nogle af de ting, der nævnes i videoen. Men nogle vil også mene der er meget, meget, meget fokus på, ikke Næstved som helhed, men mere Næstved By. “…Har du en lille hipster i maven, kan du også bo uden for byen..” Altså kort sagt, alle uden for Næstved By er iført skovmands skjorte og kører Movember hele året på repeat. Men men.. Vi har også et Byråd og ikke en Kommunalbestyrelse.

Du skal da ikke snydes for videoen, den kommer her.

Før du afspiller denne video!
Ved afspilning sætter YouTube cookies på din computer/mobil/tablet.

Og så en anden lille video, fra Madpakkehusets indvielse. Borgmesteren klipper snorene.
Desværre findes Madpakkehuset ikke mere, det blev revet ned i 2023, efter omfattende hærværk.

Hvad er der for unge i Sandved?

Ja, hvad er der for unge i Sandved? Blev der spurgt på Facebook.

God relevant spørgsmål, for både for tilflyttere og nybagte forældre der har boet her et stykke tid. Svaret afhænger af børnenes alder. Lad os liste et par muligheder.

Gymnastik

Grønbrohallen er vores lokale idrætshal. Her tilbydes en række forskellige sportsgrene samt et fitnessrum. Her er aktiviteter lige fra 0 år og op til senior idræt. Få pulsen op og støt vores lokale idrætsforening. Læs mere på: www.stif.dk

Legepladser

Både Sandved og Tornemark kan byde på legepladser for de mindste. Her under et billede fra Sandveds centrale legeplads på Smedevænget. Derudover findes der også en legeplads på den lokale Vesterlandsskolen afd. Grønbro.

Legeplads, smedevænget

Klub

Mødestedet centralt i Sandved, tilbyder forskellige arrangementer. F.eks. Klub M, der er målrettet børn i alderen 10 – 17 år. Læs mere i Mødestedets Facebook gruppe.

Klubben i Fuglebjerg er et tilbud til alle unge og findes på skolen i Fuglebjerg. Læs mere på deres hjemmeside: naestvedung.nu

Spejder

Frisk luft, aktiviteter og friluftliv det kan man bl.a. opleve hos KFUM-Spejderne i Tornemark-Sandved gruppe. Du finder gruppen midt på Bødkerstien i Tornemark. Læs mere på: www.spejderweb.dk

Spejderhuset i Tornemark