Skafteruplandsby.dk

Velkommen til Skafterup

Gomore.dk

Skafterups historie

 

Erhverv

Sundhed og Helse 
4everWellness

Bed and Breakfast
Skafterup Bed and Breakfast

—————————————————————————————————————————————————————————

Fællesvirket for Skafterup og Omegn

 

Nyhedsbrev, december 2013

JULEMARKED 2013

Julemarked 2013, afholdt af Fællesvirket for Skafterup og omegn i ”Skaftehus” (den gamle Brugs), Skafterupvej, lørdag d. 30. nov. og søndag d. 1. dec.
Julemarkedet blev annonceret i Skafterup, Bisserup og omegn ved opslag på træ og tavler, indsat på vores 4262´s hjemmeside og mail blev sendt til alle medlemmer.

jul 1

En flipstander blev opsat ved vejen, så udefrakommende også kunne vide, at julemarkedet var at finde.
Udenfor blev der pyntet med bålplads, juletræer og belysning, og det var også i den lille forhave, at besøgende kunne købe sig et juletræ fra Lene Hansen og Lasse Pedersen´s egen plantage, Kristiansholmsvej 13, til billige penge.
Stemningen var i top da boderne blev opsat inden døre af stadelejerne.

jul 2
Et langbord blev fyldt med julepynt af de smukkeste duge, klokker, bordpynt og meget mere udført i perlebroderier af Dion Bagger, Skafterupvej 20.
En bod indeholdt smukke, hjemmegjorte juledekorationer med lys og bånd og adventskranse med forskellige farvetemaer… alt sammen solgt til materialeprisen og uden fortjeneste af Lene Hansen, Kristiansholmsvej 13.
Et stort bord blev fyldt med alle mulige produktvariationer af udtræk fra

jul 3

planten Aloe Vera, lige fra højkvalitets cremer til tandpasta, shampoo, sportslotion mv. til drikke Aloe Vera for sundhed og velvære -og kyndig vejledning fulgte med, når Helle Hillers, Skafterupvej 25, engageret fortalte om velvære og mulighederne ved brugen af diverse produkter fra den gammelkendte plante

 

.På to skærebrædder blev der på det næste bord tilbudt smagsprøver af de

jul4

lækreste, hjemmelavede spegepølser fra Preben og Mette, Stenkistevej 2, og når folk så samtidig, ved blot at dreje rundt på hælen, kunne krydre oplevelsen med chili og andre spændende krydderier fra Urte-butikken v. Jytte Nilesen, , Kristiansholmsvej 5, ja så var lykken da gjort. Her fandtes også smagsprøver af chili chokolade og tørrede abrikosstykker dyppet i chokolade og chilistartpakker, og omfanget af krydderurtesalt, krydderier og deres anvendelse går slet ikke at beskrive her, men meget mere kunne erfares ved selvsyn/selvsmagning, og ved at læse i de små opskriftsbøger, der også blev solgt på stedet.
Umiddelbart i nærheden kunne de besøgende købe frisk kvalitetshonning fra Troels Brydegaards egen Bigård i Bisserup.

jul5
I endnu en stemningsfuld bod fandtes Juleprodukter i mange, smukke små- og store variationer fra Abildgaard Livsstil, Rude, hvor Jens Schou blandt meget andet kunne tilbyde nisser, lys og lysestager og hånd -lavet og -skåret pynt til hjemmet og juletræet.
Når halsen trængte til lidt smørelse, var det blot at gå over til den gamle købmandsdisk, hvor Randi Bay fra Stenkistevej havde tilberedt en helt unik Julepunch, der simrende over et svagt gasblus altid var dampende varm, og som spredte en liflig duft af jul og hygge i de gamle lokaler. (Opskriften ved vi ikke om Randi vil ud med J), men for en utrolig pris på kun 10 kr. for et helt glas,

jul6

måtte sleven efter de to dage dykke dybt i den store gryde for at få det sidste med. Når man så oven i den alkoholfrie punch, for en flad femmer kunne tilkøbe sig et skvæt Rom, der i tre år havde trukket med ægte vaniljestænger hos Jytte, ja, så var det næsten som at møde et englekor og at flyve med Julemanden i hans Kane under stjernerne, når drikken skyllede over tungen… Børn kunne beværtes med friskpresset æblemost fra Helle Hillers, Skafterupvej 25 og skulle de besøgende ønske det, kunne der tilbydes honningkage og mini muffins… alt sammen hjemmebagt hos Randi og Jytte.Den lokale fiskehandler fra Bisserup,

jul7

Lars Birger Nielsen leverede en kasse fyldt med de lækreste, røgede fisk til Julemarkedet. Emballerede og i smukke gyldne farver blev fiskene solgt til foræringspriser og var borte allerede den første dag. Vi takker for den venlige gestus fra Lars Birger (og referatforfatteren, der selvfølgelig selv måtte smage, mødte så lige englekoret èn gang til).

jul8
Bestyrelsen for Fællesvirket vil gerne rette en stor tak til de, der valgte at besøge vores Julemarked og til de mennesker, der gjorde det hele muligt. Tak for det gode humør og for at skabe nogle hyggelige rammer.

jul9
Markedet kan sagtens rumme flere besøgende i fremtiden, og da det er helt åbenlyst, at der er tale om boder og varer af en høj kvalitet, men meget billige priser, er det bestyrelsens håb, at I alle næste år vil bruge nogle minutter eller timer, når dørene igen slås op til hygge, stemning, duft af gran og lys, julepunch og meget mere i Julens glade tegn.
Go Jul til alle…
Med de bedste hilsener på vegne af Fællesvirket for Skafterup og omegn.
Helle og Jes